… Jeg er kommet for at blive. Skriv det ned!
… Jeg er damen med underkrop
og tungsindigheden i armhulerne
jeg er din tanke og din tankeløshed
din drøm
og din drømmeløse søvn.
Jeg er trapezen
der bærer fra spring til spring
jeg er pudlernes øjne
og dværgenes tårer
jeg er fjerbusken på hestens pande
når den stejler.
Jeg er blå – jeg er grøn
om torsdagen når du spiller
er jeg glødende hvid.
Jeg er hurtigt når du snakker
jeg er træt når du ser bort
jeg er buen der kan sprænge
dine scener.
Jeg er dit digt.
Af samme stof
som cirkustelte gøres af.
Om lidt
opsuges jeg og ender som en lap
for enden af teltpælen.
Der er ingen mening i det
der er ingen retningslinier
du går fremad skridt for skridt i dybblåt mørke.
Der er standpunkter og vinkler
der er regler. De er ændret.
De kan allerhøjst gi en illusion.
Og hvis mit kranspor ligger rigtigt
går vi lidt til venstre nu,
stiller ind og filmer løs imens de spiller.
Selvom lyden er lidt ulden
selvom lyset næsten blænder
kan det blødes. Vil du hente den flamingo?Natbog, Imellem os, 1981
Kritikken skrev …
F.P Jac, BT, 11. september 1981:
Det som man ikke troede muligt er sket, Bente Clod er blevet kunstnerisk voksen. Efter nogen overvurderede bøger (synes Deres anmelder), udgiver hun i dag en fremragende digtsamling. Fra kronikørstadie til et smæk af en digter …
Med bogens sidste to linier gøres der status:jeg skriver så snart jeg ved/hvor jeg er kommet hen.Og det er faktisk det der er kommet en digtsamling ud af. Tak.
Jens Hennebjerg, Aalborg Stiftstidende:
Flot Bente Clod med salt i håret.
Finn Stein Larsen i Weekend Avisen, 30. oktober 1981:
… Ingen katzenjammer, men en visionær skildring båret af tillid til og viden om kvindens ukuelige følelses- og fantasiressourcer. Samlingen er blevet så god, fordi dens
ståstedpå én gang individuelt og alment viser en problemfylde, hvor sårbarhed, angst, fortvivlelse og fallit vedgås og dog ikke kvæler evnerne til at flyve og synge. Der er menneskeligt og kunstnerisk mod i Clods bog. Hun er en vismand med forlov …
Poul Borum i Ekstra Bladet, 11. september 1981:
Allerede Bente Clods roman Syv sind sidste år var en overraskelse: den beviste at hun ikke bare er debattør men også digter. Og digtsamlingen Imellem os er endnu bedre, en moden og suveræn bog, vittig og humoristisk og sprudlende, en bog fuld af nye tanker og oplevelser, med et sådant pres at sproget ikke altid helt kan følge med. Men mindst ti af 25 digte er fantastisk gode.
Erik Skyum-Nielsen i Bogens Verden nr. 4, 1984, om månedens lyriker, Bente Clod:
Indtil for få år siden forbandt kun få litteraturinteresserede Bente Clods navn med lyrik … Med Imellem os tager forfatteren derimod et spring ud på det dybe vand, såvel i personlig som litterær forstand. Den reportagelignende form, hvor digtet grænser op til dagbogsnotat og brev, afløses af – poesi, hvis kerne er en sammensmeltning af sansning, følelse og sprogligt billede …
Digtene holdes ikke i et abstrakt, upersonligt tomrum, ejheller i en sproglig selvspejlen, de har hele tiden et element af henvendelse, en vilje til at nå ud til andre mennesker.
Skuespilleren Lene Vasegaard i Lyrikbogklubbens (Borgen-Gyldendals lyrikbogklub) medlemsblad, februar 1983:
Da Bente Clod sendte mig sin digtsamling Imellem os og jeg havde læst den/spist den, sagde jeg:
Pas på, nu bliver du berømt. Det er store ord i maj, men de (digtene) er svære at henføre til noget dansk.
I anledning af indstillingen af Imellem os til Nordisk Råds Litteraturpris skrev anmelderen og forfatteren Mette Winge desuden i en klumme i Berlingske Tidende om valget af de to indstillede forfattere Henrik Stangerup og Bente Clod, at det var en skandale
: nu var bunden nået for Danmark …