Skuespil om lyrikeren Emily Dickinson

Lise Garsdal, Politiken, 14. maj 1997:

Behageligt formeksperiment fra Bente Clod på Kaleidoskop. Billedmosaikkens Francis Bacon-lignende ansigtsknuder danner et tæppe, der punktvis gennemhulles af lys, lyd og bevægelse. Nysgerrigt følger man ordene og de flagrende kvindearme, der elegant perforerer det, man først troede var massivt som patriarkatet selv.
En kvinde bokser i sin transparente stofpuppe, arbejder med hinden og fristes af lyset på den anden side. Og så bryder hun igennem – hinsides. For først efter forfatterens død blev Emily Dickinsons poesi anerkendt.

Camilla Kjærsgaard, Berlingske Tidende, maj 1997:

Et udsnit af den amerikanske digters liv, der præsenterer Dickinsons som en begavet og selvstændigt tænkende kvinde, men som på bedste Jane Austen-manér undertrykker sin fornuft og sine følelser.

Paul-Jørgen Budtz, Ekstra Bladet, 12. maj 1997:

Ikke til at komme udenom, men heller ikke til helt at elske.