Hun er en af de mest myteomspundne skikkelser i moderne lyrik. Nu får vi et fascinerende indblik i hendes liv Bente Clod belyser den indre sammenhæng i og giver en dyb forståelse for Emily Dickinsons liv og værk i en stilistisk elegant, smuk og dybt empatisk biografisk roman

Emily Dickinson (1830-1886) skrev digte til sit træskrin, men af og til også til spredt offentliggørelse eller som brevledsagelse. Det var først efter sin død, at hun blev et litterært fænomen. Emily Dickinson (1830-1886) skrev digte til sit træskrin, men af og til også til spredt offentliggørelse eller som brevledsagelse. Det var først efter sin død, at hun blev et litterært fænomen.

Emily Dickinson er navnet på en af den mest fascinerende og myteomspundne skikkelser i moderne lyrik. I sit korte og på det ydre plan begivenhedsløse liv fra 1830 til 1886 bevægede hun sig stort set ikke uden for den lille puritanske flække i Massachusetts, hvor hun var født, flyttede ikke hjemmefra og fik i sin livstid kun publiceret en håndfuld digte i et par tidsskrifter.

Man forstod ikke hendes tekster, og tidens mandlige redaktører ignorerede hende eller bad hende ”vente med at publicere”. Først i 1920’erne opdager modernistiske digtere og kritikere i USA og Europa, at Dickinsons digtning er et kvantespring i lyrikkens historie på linje med Whitman og Baudelaire, og man flokkes om at publicere og kanonisere Dickinsons over 2000 efterladte digte.

En sådan historie om et miskendt geni, der først opdages og anerkendes efter sin død, er der naturligvis mange af. Der er tilsvarende skrevet en hel del biografier om kvindelige forfattere, der ikke har fået den interesse og hæder, de burde, på grund af en æstetisk konservativ og mandschauvinistisk kultur. En ting er imidlertid at fortælle om et forfatterskab og et liv, som omfatter interessante handlinger, en anden ting er at skrive en jegfortælling, der belyser den indre sammenhæng i og giver en dyb forståelse for en forfatters liv og værk. Dette har vi med Bente Clods ”Emily Dickinson. Skrift og drift” fået et af de bedste eksempler på, som jeg har læst.

Clods tilgang til Dickinson kommer ikke ud af ingenting, idet hun i 2005 udgav ikke mindre end 142 gendigtede digte i det fine udvalg ”På min vulkan”. Der er herfra i den nye Dickinson-roman talrige digtcitater, der alle er organisk støbt ind i det dybt fascinerende portræt af den amerikanske digter, som værket giver.

Personlighed i alt

Clods metode består i al sin enkelhed i, at hun lader sin opfattelse og oplevelse af Dickinsons personlighed gennemstrømme alt det stof, der optræder i værket. Tanker, breve, digte, handlingsforløb, dialoger og sansninger er alle kædet sammen til en helhedstolkning af tilværelsen. Hermed rammer Clod uden tvivl noget centralt, for hvad der kendetegner det originale poetiske temperament, er noget af det samme, som gælder for de psykiske sygdomme, vi kalder psykoser, nemlig at bestemte følelser og oplevelsesformer, der undfanges i digterens sjæl, farver og omfatter hele dette jegs omverdenstolkning.

Hvor vi ordinære mennesker er i stand til at kategorisere og adskille forhold, så vi kan operere civiliseret, kontrolleret og taktisk i vor omverden, så er en følelse af afvisning, forelskelse, skam, vrede, lidenskab, jalousi, ydmygelse, skuffelse og angst en jordrystende begivenhed, der har gennemgribende indflydelse på såvel digterens som den psykotiskes liv.

Denne indflydelse kan i den positive forstand ytre sig som fantastiske og originale digteriske visioner, hvis essens netop er, at normalt adskilte tilværelsesområder smeltes sammen. Eller den kan ytre sig negativt som paranoide forestillinger om, hvordan omverdenen systematisk afviser, underkender eller forstøder digteren.

Roman i dagbogsform

Clods roman følger i en række dagbogsafsnit Dickinsons liv, fra hun som 10-årig for alvor begynder at danne sig sin egen forestillingsverden, der blandt andet består i, at hun nægter at følge med familien i kirke hos den lokale puritanske præst.

Hør for eksempel, hvor følsomt og indsigtsfuldt den unge piges tanker skildres, så vi virkelig fornemmer, at et egensindigt digterisk temperament, der ikke accepterer de stive rammer, som samfundet har stillet op, er under udvikling: ”Da jeg var lille og løb herud i skoven, blev jeg advaret mod alle de farer, der lurede i krattet. Mørkemænd, trolde, farlige dyr, giftige bær. Men jeg mødte kun venlighed og nysgerrighed under kronernes hvælv. Jeg fandt gemmesteder til blyant og papir. Dyrene viser, hvordan vi selv er inderst inde. Selvom vi kan tage tøj på og rede midterskilning og pudse sko, til de skinner, er vi ligesom dyrene inde under tøjet. Dunkende af liv, skamløse i mørke, hængende under himlen af skræk.”

Emily Dickinson var af højde en lille dame, ikke meget større end et barn. På et vist tidspunkt af sit voksne liv afskar hun sig fra omverdenen og talte kun skjult med fremmede gennem en åben dørsprække.Emily Dickinson var af højde en lille dame, ikke meget større end et barn. På et vist tidspunkt af sit voksne liv afskar hun sig fra omverdenen og talte kun skjult med fremmede gennem en åben dørsprække.

Den sidste sætning har stor betydning i Clods roman, hvor de handlingsmæssige brændpunkter er to vilde forelskelser og i en vis grad fuldbyrdede kærlighedsforhold til svigerinden Sue og veninden Kate, som Emily oplever – inden disse kvinder træffer et andet og med samfundets øjne fornuftigere valg end at løbe bort i vanære fra familiens tryghed med en anden kvinde. For Dickinson bliver disse to lesbiske kærlighedsforbindelser benzinen, der brænder i hele digterens liv og skaber et forpint liv og et genialt forfatterskab.

Men Clods beskrivelse af denne proces er også, om ikke genial, så intet mindre end fremragende. Nyd for eksempel denne stilistisk elegante, smukke og dybt empatiske beskrivelse af, hvordan Dickinsons verden bryder sammen, fordi hun som et sublimt poetisk temperament ikke kan holde nogen ting adskilte, men lader sig drive med af en mørk og vild undergangsvision, der til sidst gør det af med hende – med 2000 fantastiske upublicerede digte som resultat: ”Feberen varer en uges tid. Mine øjne svigter mig igen, jeg kan ikke læse eller skrive. Jeg går igennem lag på lag af angst for at miste synet, for at miste forstanden. Går igennem sorg og svigt og vrede, går igennem Sue, går igennem hende og Kate og professorfruerne, går igennem gamle verdener, ind i nye.”

Bente Clods ”Emily Dickinson, Skrift og drift” er en fabelagtig biografisk roman, der oplyser et af verdenslyrikkens allerstørste forfatterskaber.

Peter Stein Larsen, d. 09/04-24, Anmelder, Kristeligt dagblad