Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe

… Din hånd stryger ømt
så forfærdelig blidt
at det prikker af frygt under huden.
Er det hadet der morser fra fingre til hals?
Er det gnisten, du opfanger og glatter ud
så den ikke skal nære den afsky, der gør
at du styrter dig blindt mod mit indre?
Vi er børn af det had.
Vi er skolet så fint
Vi har set vores voksne fortæres
af ætsende blikke og bundløs foragt.
Og dække hinanden med brandsår af had
mens de talte om hjerte og smerte.
Jeg kan aldrig fortælle dig
ærligt og varmt
om oasen med dig i mit indre.
Jeg må færdes alene med digte og ord.
Med idéer og længsel og blomster der gror –
jeg kan ikke fortælle dig det. Du vil tro
at jeg taler om løfter og gaver.
Og det isner af angst
en cancer af tvivl
mens jeg tar dine hænder og nikker.
Er det modermærket i hjertet, der gør
at du bøjer dig ned og hvisker så ømt
til min lyttende, stivnede nakke …
… mens du danser omkring med dit drengede smil,
mens jeg hører din latter og mærker dit kys –
ser jeg sporet
af støvlen
i sandet.

Det autoriserede danske samleje, s. 9

Bogens titel er den samme som den kronik, Bente Clod vandt andenprisen på i Politikens kronikkonkurrence 1975. Uddrag fra romanen Brud:

Jeg indleverer kronikken få timer før fristen udløber. Manden bag skranken fortæller, at der har været et bidrag hvert femte minut de sidste timer, og jeg er klar over at jeg ikke har en chance. Men jeg kan bruge den en anden gang i en anden forbindelse. Det vigtigste er at den blev som jeg ville ha den, jeg fortryder ikke en stavelse …
Først i marts kommer der brev fra Politiken …

Fra kronikken:

… Hvem sagde, at mændene har fået deres orgasme foræret? Det er rigtigt at kvinden har sværere ved det end manden, men mænd er mærkværdigvis også usikre på om det lykkes. Det er det indtryk der går igen og igen i slutningen af et samleje: to mennesker, der ligger og lytter efter, om han kommer …
… Han prøver på den ene og den anden måde, han stønner og holder vejret. Trætter jeg hende, hvorfor kommer jeg ikke, er hun mon med, jeg skulle hvile lidt, men så taber jeg måske helt gejsten, så, nu – …
… Så kommer han. Skærer ansigt, ryster over det hele som en skal man har fravristet dens inderste hemmelighed. Føler hvordan han endelig gir den sæd fra sig som var så svær at få givet videre, føler hvordan han synker tilbage til stedet, til pigen og nuet. Lægger sig forsigtigt ned: – Har du det godt? hvisker han til mig.
Hvis jeg nu svarer at jeg ikke har det godt, at jeg faktisk ikke har fået så meget ud af det her, fylder jeg ham med gode, sejlivede komplekser, vi måske kan slås med resten af vores forhold. Hvis jeg ikke svarer direkte, efterlader jeg en usikkerhed. Hvis jeg foreslår ham at give mig udløsning på anden vis, ved jeg det vil ske med helt klart hovede, uden nogen ophidselse og med den forladthedsfølelse jeg selv følte under hans udløsning. Grunden til at jeg nu hvisker jae er, at jeg i virkeligheden ikke synes det er så vigtigt med den orgasme lige nu. Det vigtigste er samhørigheden, det at være tæt sammen, holde om hinanden. Den snak, vi har før eller efter, den glæde og gensidighed vi oplever. DET betyder noget. En vattet holdning, ville nogle af mine medsøstre sige. Kræv din orgasme, du har ret til den!
Kræv. Ret. Der er det ved ophidselse, at den ikke kan styres. Vores skræmte mænd kan ikke sparkes til at give os orgasme …

Det autoriserede danske samleje, s. 56-57

Debutbogen blev en succes, trykt i to oplag og oversat til norsk. Forfatteren blev fast kommentator i flere nordiske aviser og dameblade. Det Autoriserede Danske Samleje blev et begreb i de følgende års kønsrolledebat.