Jette Lundbo Levy, Information, 23. november 1990:

Lyst – lede og fødslens mysterium […] beretninger om hverdagsmennesker og -situationer, der alle cirkler om lysten og kærligheden som det livgivende, men også truende i en virkelighed, som ellers er tømt for mening. Bente Clod stiliserer målbevidst sine fortællinger, nogle af dem nærmer sig lignelsen og eventyret. Andre gennemfører deres motiver, så de mod slutningen lukker historien i en verbal pointe …

Preben Meulengracht i Jyllands-Posten samme dag:

Det kan lyde som banal mystik; men Bente Clod er hverken banal eller mystificerende. Hun er en nøgtern forfatter, der mestrer den kunst at skrive en historie, sådan at den åbner sig til det meningsfulde. Og desuden kan hun lege netop så meget med sin stil, at den tangerer både det ironiske og det alfeagtige.

Carina Waern havde den 2. juni 1991 i Dagens Nyheter en samlet anmeldelse af 12 danske bøger. Den sluttede:

Endelig en af den danske kvindebevægelses forgrundsfigurer Bente Clod, som med novellesamlingen Gul engel demonstrerer en dyb menneskelighed, med sans for hverdagens bundløse huller og situationskomik. Titelnovellen handler om en forladt kvinde som løber amok i blind jalusi. Måske synes jeg at Bente Clod – som slet ikke beskæftiger sig med det biografiske – kommer længst i en meningsfuld Kvindelitteratur som også kan være en mandslitteratur, for i disse noveller figurerer lige mange mænd som kvinder. Her formuleres ingen stolte idealer, her iklædes egne forventninger ikke historiske skikkelser. Det handler om hvordan livet kan opføre sig her og nu.