Tilværelsen før jul virker pludselig let og enkel. Da gjaldt det bare om at holde sig clean og tjene lidt håndører ved at synge på Strøget. Nu gælder det om at holde fast med begge hænder. I Max, i mit job, i min sang, i min nodelære, i mig selv og mit Store Projekt. Mit liv.
Thilde er i gang med sit Store Projekt: Hun synger og arbejder og passer kæresten Max, der blev slået ned julenat. Hash og humle er bandlyst, men det frister, når presset bliver for stort og tankerne for dystre: Vil Max nogensinde blive den gamle Max, som Thilde engang var så forelsket i? Hvad nu, hvis hun forelsker sig i en anden? Og Camilla … hvad har hun egentlig gang i?

I vilden sky udspiller sig nogle måneder efter overfaldet på Max – et overfald han efter lægernes mening er sluppet nådigt fra.
Thilde får ofte dårlig samvittighed over at svigte ham. Men der er så meget andet – arbejde, nye venner og sangundervisning hos den lækre Mister Music.
Efter en indvielsesfest i fru Jensens (Thildes mors) genbrugsforretning Da Capo forsvinder Camilla. Thilde forfølger hende igen ud til villaen i Hellerup og inddrages i en plan, ingen af veninderne helt har styr på.
I vilden sky er en fortsættelse af Englekraft, som udkom primo 2000. Et tredje og afsluttende bind om Thilde og Camilla – Himmelfald – udkom den 26. februar 2002.
Uddrag af I vilden sky
Søvnen giver ikke fred. Drømmen er den sædvanlige:
I vilden sky, s. 48-49
Lyset er dæmpet på Frankensteins værksted. En kæmpe bandage dækker Max’ hoved, den er rød af silende blod ved øret. Ud af den blodige bandage stikker tusind plasticrør, og i panden er der en stor skrue.
De har sluppet mig ind i det store åndedrag tredje juledag. Jeg tror ikke, jeg overlever, men det er lige meget. Bare Max gør.
Han sover stadig med masken over ansigtet. Jeg skubber mig frem mod sengen med museskridt, fru Jensen følger lige efter og mumler „Herregud, herregud da“. Nerverne flosser rundt i mig, jeg vender mig om og begraver hovedet i hendes frakke, så hun er ved at vælte; hun er lige så bange som jeg selv.
– Hvad sang du? Hvad sagde han?
I vilden sky, s. 63-64
– Han kaldte mig en diamant.
– En diamant?!
Vi sidder på bænken i den gamle have bag villaen under Camillas vindue ved æbletræet, jeg hang i julenat. Vi har overtøj på og tæpper om maven i den blege majsol. […]
De mørkeblå prinsesseøjne spidder mig:
– Du er varm på ham.
– Ahhva?
Hun smider mig af og vikler tæppet om sig igen og dumper tilbage på havebænken:
– Hvordan er han?
– Hvem?
– Væm?! efteraber hun med himmelvendte øjne. – Søren Porsgård, for fanden. Er han dygtig?
Jeg triller om på ryggen og glor op i himlen. Hun har ret. Hun har vist desværre ret. Bare det at tale om ham gør mig overstadig og får mig til at glemme alt om vaskebørster og hjerneskader. Jeg triller helt tæt hen til hende igen:
– Han er smadderdygtig. Næsten lige så dygtig som Camilla Krogh. Men også kun næsten.
Hvad skal der blive af TaberThilde uden Camilla, uden vennerne i Staden og uden Max. Hvordan skal jeg komme videre med mit Store Projekt.
I vilden sky, s. 197
En skikkelse dukker op foran mig. Camillas senede hånd klemmer mig om skulderen. Jeg ser op:
– Hvorfor fanden fortalte du mig ikke, at han …
– Jeg var bange for, at du ikke kunne gennemføre det, hvis jeg fortalte dig om alt det, far og jeg snakkede om i går.
– Han vil ikke have, at vi ses.
– Nej.
– Det er for meget Camilla. Det er bare for meget. Du kan ikke styre folk omkring dig på den her måde.
Hun krymper sig under mit blik. Hun har fået rigelig skældud i dag.
Hun falder ned ved siden af mig og kryber sammen med fødderne oppe på bænken. Jeg ser surt ud i luften. Så lægger hun hovedet ned på knæene og græder.
– Gi’r du en cognac? siger jeg irriteret.
I vilden sky, s. 220-221
– Hva’? Cognac. Er det ikke lidt tidligt.
– Det var ikke for tidligt forleden.
– Der var jeg jo også lidt ude af den.
– Det er jeg også i dag.
– Jasåe? […]
Han tager to små tykmavede glas frem:
– Stor eller lille?
Jeg er lige ved at sige mit sædvanligeover kanten, før ArtigThilde får slugt ordene og siger:
– Bare lidt. […]
Jeg nipper til de gyldne dråber. Han ser, at det er første gang, jeg smager cognac. Jeg tømmer glasset og hoster, væsken er ved at tage vejret fra mig; jeg retter mig op, hoster og skyller efter med saft. Han står og morer sig.
– Nå, hvad smager det så af?
Jeg lukker øjnene. – Af Christians melodi. Af dig, siger jeg.
Kritikken skrev …
Steffen Larsen, Aktuelt:
Det er altsammen netop – romantisk. Der er saftige scener, sorg og vellyst. Og så er der musikken, som pibler op på alle sider. Det er en sang (og bog) fra hjertet. Derfor er den god!
Lene Kristiansen, Bibliotekernes lektørudtalelse:
Bente Clod skriver med en sanselighed så det flår, og med kærlig omsorgsfuldhed omfatter hun hele sit særprægede og mangeartede persongalleri.
Henning Mørch Sørensen, Information:
En revitaliseret Bente Clod gør fornemt comeback i ungdomsromanforfatternes rækker med foreløbig to eksistentielt afsøgende bøger om Taber-Thilde og „
tjeksilden” Camilla – Sjældent har jeg læst en ungdomsroman, der i den grad er ét med sin hovedperson
Liselotte Wiemer, Weekendavisen:
Selvom den ældste historie om at blive voksen og følsom er blevet fortalt igen og igen, skriver Bente Clod med en naivt-klog, næsen boblende uskyld, som var det allerførste gang.
Helene Wagn, Politiken:
I vilden sky er en vidunderlig rå og romantisk nutidsroman, der kan og bør læses af såvel unge som voksne.