Født 1946

Opvokset i et frisindet hjem som barn af en enlig mor (børnehaveleder). Alt var tilladt, så jeg lærte tidligt at være selvkørende. Skolegang på landets første lilleskole. Vidunderlig musikundervisning af Bernhard Christensen og mobning i lilleskolens andre timer. Realeksamen (= 10. klasse) fra Sortedams Gymnasium.
Vidste en masse om dyr, som jeg var intenst optaget af, indtil jeg blev endnu mere intenst optaget af drenge som 16-årig. Skiftende erhvervsarbejde (fabrikker, kaffelager, restaurationskøkken m.m.). Et år i Canada. Jazzsanger, forsøgte hele tiden at opstøve et band, der ville bakke den kommende danske Billie Holliday op.

1968

Fritidspædagog-uddannelsen fra Gladsaxe Fritidspædagog-seminarium. Den korteste uddannelse, jeg kunne opdrive. Skønne lærere, skøn tid. Hovedsagen var at leve livet, høre musik, synge og være forelsket. Ungdomsoprøret gik hen over hovedet på mig.

1968-70

Underviste på Tårnby børnehaveseminarium og Seminariet for Småbørnspædagoger i Teglgårdsstræde, begge steder i musik og bevægelse (Gøsselgymnastik). Desuden spredt timeundervisning af børn på kommuneskoler i Musikalsk Legestue. Undgik ethvert tilløb til fast ansættelse og holdt ferie, så snart der var sparet penge nok sammen.

1971-73

Faldt for den faste månedsløn og for de døves tegnsprog som lærer på Statens Skole for Døve i musik og bevægelse om formiddagen og på skolens fritidshjem om eftermiddagen. Faldt også for en skøn afrikaner, der spillede i Jazzklub Montmartre med sit band. Fik en god ven til at huse hans tre medspillere i BAGA-kvartetten. Blev gift efter 1½ år og spiste ris og kylling hver dag lige så længe; der var altid nok uanset antallet af middagsgæster. Lærte at dele alt med andre. Blev skilt på grund af utroskab: Dér gik min grænse for, hvad jeg kunne dele. Blev kæreste med den sagfører, der foretog skilsmissen.

1973-75

Påbegyndte HF-kursus, der gav nogle tanker i hovedet og ord i munden. Hidtil havde det mest været følelserne, jeg levede efter. Nu kom der en overbygning på som kan kaldes en social bevidsthed. Begyndte at skrive. Blev forelsket i en kvinde på HF-kurset. FN erklærede 1975 Internationalt Kvindeår, hvilket fik Politiken til at udskrive en kronikkonkurrence. Vandt anden præmien med kronikken Det autoriserede danske samleje om de seksuelle kønsroller. Kronikken fik flere reaktioner, end nogen anden kronik havde fået de sidste ti år. Påbegyndte danskstudiet.

1975-76

Medredaktør på bladet Seksualpolitik sammen med bl.a. Christian Kampmann, Ole Nørlyng og Jeannette Schellenberg. Bladet var en fortsættelse af Wilhelm Reichs blad fra trediverne af samme navn. Vi konfronterede de politiske partier med den seksuelle virkelighed.
Blev fast klummeskriver på flere nordiske dameblade og begyndte desuden at skrive lyrik, stærkt inspireret af de amerikanske digtere Erica Jong, Anne Sexton, Sylvia Plath. Debuterede 1976 på Gyldendal med Det Autoriserede Danske Samleje og andre Nærkampe, artikler og digte. Fik trykt alt, hvad jeg skrev, undtagen en enkelt artikel, jeg havde brugt meget tid på. Hvilket fik mig til at overveje om jeg overhovedet gad skrive en linie igen nogensinde. Havde ingen berøring med kvindebevægelsen, selvom jeg prøvede at komme ud ad døren hver den første fredag i måneden, hvor der var lesbisk aften ovre i Kvindehuset i Prinsessegade, to minutters gang fra mit hjem på Christianshavn. Jeg havde enormt brug for at snakke om det komplicerede kærlighedsforhold til en gift kvinde, som jeg så hver dag. Gik endelig til lesbisk introduktionsaften, hvilket var så epokegørende fantastisk, at jeg kom igen til næste intro-aften. En ny verden åbnede sig ved mødet med andre kvinder, der også forelskede sig i kvinder.

1977

Debutromanen Brud udkom på Gyldendal efter en lang og lærerig skriveproces. Bogen blev en bestseller, udkom i alle nordiske lande. Omfattende foredragsvirksomhed. Modtog mange manuskripter fra kvinder, både kendte og ukendte. Fik tilbudt opgaven at redigere en antologi med tekster af, for og om kvinder. Bidrag af kendte og ukendte forfattere. Redaktionsarbejdet Kvinder må aldrig mere tabe hinanden af syne! afstedkom en omfattende korrespondance med kvindeforfattere over hele verden. Skrev non stop i denne tid: Dagbog, breve, den næste roman.
Det nordiske forum TVÆRLITTERÆRT KVINDEFORUM blev dannet efter et dansk seminar i 1977.

1978

De mange manuskripter, jeg modtog fra kvinder, fik mig til at stifte forlaget og foreningen KVINDETRYK sammen med seks andre kvinder. Forening dannede selvstændige skrivegrupper rundt omkring i landet, Op Af Skuffen-grupper, der læste hinandens tekster og gav læserrespons. Første udgivelse på forlaget var min digtsamling Opbrud, der blev trykt i 3 oplag og dermed kunne financiere den næste udgivelse. Fik udgivet bogen Undervejs på Gyldendal (noveller og digte), selvom de rådede mig fra det. Jeg skulle have lyttet, bogen var ikke god nok.

1979

Medstifter af Kvindekulturlegatet og af Kvindegruppen i Dansk Forfatterforening.
Søgte og kom ind på Filmskolens nystartede Manuskriptlinie i min søgen efter en indlæring af skriveriet.
Manuskriptudannelsen blev en afgørende oplevelse af at der er en god portion teknik at lære for den der har talent. Talent uden teknik er som en motor uden benzin, siger den amerikanske manuskriptforfatter Paul Schrader (Taxi Driver, Raging Bull, m.m.fl.). Lærte nogle grundredskaber på Filmskolen, der sammen med erfaringen fra kvindegruppernes flade struktur kom til at danne grundlag for min egen skriveundervisning.

1979-81

Afsluttede Filmskolens manuskriptuddannelse (dengang tre-årig), samt uddannelsen som lærer i Gøsselgymnastik (også treårig).

1980

Fik udgivet romanen Syv sind på Gyldendal 1980, en blanding af fiktion og selvbiografi. Blev medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Varetog især kulturpolitiske opgaver, dvs. håbløse forsøg på at ændre underbetalingen af forfattere.

1981

Blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. På det tidspunkt var der kun 2 kvindelige forfattere der havde modtaget prisen nogensinde. Som følge af indstillingen blev jeg opfordret af forlagsredaktør Merete Ries til at oversætte den amerikanske lyriker Emily Dickinsons digte (USA 1830-1886). Sagde gladeligt ja uden at ane, hvad jeg gik ind til. Blev grebet af stoffet og påbegyndte engelskstudiet på KUA.

1982

KVINFOs aftenskole fik mig til at være skrivelærer på et torsdagshold, kun for kvinder. Der meldte sig 40 deltagere mellem 19 og 79 år. Inspirationen ved samværet med andre skrivende kvinder var enorm. Sammen udviklede vi en etik for respons og manuskript-bearbejdning. Torsdagene blev ugens højdepunkt.

1983

Filmmanuskript til novellefilmen Karen (Instruktion: Kasper Schyberg). TV-spillet Røde tråde antaget af DR (instruktion Li Vilstrup, sendt februar 1984). Manuskript til novellefilmen Bag lady (Instruktion: Lone Falster). Fortsatte skriveundervisningen på højskoler, aftenskoler og i eget regi. Syntes det var meget sjovere at undervise end at skrive bøger. Alligevel var jeg så optaget af Emily Dickinson, at jeg skrev et teaterstykke om Dickinsons liv og begyndte en biografi om digteren, financieret af et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond, dengang på 80.000,- b-skattekroner årligt.

1984-90

Medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Den Kulturpolitiske Aktionsgruppe AkAk stiftedes på H.C. Andersens grav og lagde ud med en høring i tv om forfatternes dårlige økonomiske kår. Tre år i Legat-udvalget og Kursus-udvalget, der tilrettelægger kursustilbud til medlemmerne.
Skrivekurser rundt omkring i landet på aftenskoler, højskoler, kommuneskoler, gymnasier, efteruddannelseskurser for dansklærere, pensionistcentre, ungdomsprojekter m.m. samt private kurser.
Udgav et festskrift til min far på hans 80-årsdag i 1984, 80 år i bevægelse, en historie om partier og bevægelser gennem 60 år, og en bevægelse ned gennem historien via den gamle røde tråd Eigil Poulsen.

1987

Fik udgivet lærebogen Skriv – en bog om at skrive på Hans Reitzels forlag.
Startede SKRIVESKOLEN sammen med seks andre etablerede forfattere. Gensidig skoling af hinanden og udveksling af erfaringer fra skriveundervisningen. Fantastisk oplevelse at have kolleger at dele undervisningserfaringen med.

1989-92

1999

Startede Det Bogstavelige Etårskursus, Ti Bogstavelige Tirsdage samt weekendkurser og højskolekurser rundt omkring.

2000

Englekraft udkom på Høst forlag, og blev fint modtaget. Det var et stort, men godt chock at være tilbage i forfatterrollen for alvor.

2001

Andet bind I vilden sky blev til i løbet af 2001, og udgivet på Høst.

2002

Tredie bind Himmelfald udkom året efter.

2003

Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien om Taber-Tilde: Englekraft, I vilden sky og Himmelfald.
Fik novellesamlingen Smagen af dig udgivet på forlaget Tiderne Skifter, erotiske noveller, hvoraf de syv også findes i Ex Hibition (i en lidt dårligere udgave, idet de her fik en ekstra overhaling).

2005

Fik udgivet udvalget og oversættelsen af 142 af Emily Dickinsons digte med en fyldig introduktion, På min vulkan, påbegyndt i 1981. Modtog desuden et legat til at skrive Dickinson-biografien færdig. Benytter mig i stigende grad af gode gæstelærere på Skriveinstituttet, især tidligere elever, der både klarer sig godt og har den sjældne evne at kunne kommunikere deres viden og kunnen til andre.

2006

Min redaktør ringede fra bogmessen i Bologna: Englekraft var solgt til udgivelse i Norge på Omnipax forlag! Stor jubel. Ungdomsromaner kommer meget sjældent ud over grænsen. Romanen Body Effex udkom på Høst & Søn. Researchen til bogen var sjov og farverig: hvordan laver man ekstreme negle, hår, heldragter og den helt store make over? Samtaler med unge lesbiske gav mig en nutidig update til det lesbiske miljø. Body Effex blev også solgt til forlaget Omnipax i Norge. Næste roman Body Tactics blev skrevet under et ophold i Grækenland. Et heftigt kapitel fra et diskotek i London blev skrevet på Ørslev Kloster i en tidligere munkecelle.

2008

Skrivekurser på mit skriveinstitut og sommerkursus på Ærø Folkehøjskole. Jeg afholdt stadig informationsmøde på Gyldendal to gange om året, hvor redaktør Birthe Melgård orienterede om forlagsverdenen og besvarede spørgsmål fra skrivehold på Det Danske Skriveinstitut og Irene Pedersens Hemingwayskolen. Desuden fortsatte jeg med oplæsningsaftner hjemme hos mig selv to gange om året, hvor folk kunne komme fra gaden og få spontan respons på et par sider. Jeg var på en spændende forfatterturné i Tromsø & omegn i Norge for at promovere Body Effex og Englekraft-serien. Efterfølgeren, romanen Body Tactics, udkom i Danmark.

2009

Mit sommerhus i Odsherred brændte. Jeg havde købt det få år før af en nabo, der skulle have et andet hus. Nu hjalp den samme nabo, den enestående Torben Hasselback, mig med at få et nyt hus. Gik med til møder i forsikringsselskabet, hjalp med papirarbejde og valg af de rigtige materialer, byggetegning mm. Selv legede jeg Maude og rejste to mdr. til Grækenland. Næste kursussæson og næste udødelige værk blev forberedt i et hus i den smukke Harani havn på øen Symi, hvor jeg har tilbragt mange ferier. Torben sendte fotos af det hus, der tog form i Abildøre. I november kom jeg hjem til flere skrivekurser, en litterær pris og et nybygget hus. Torben slog døren op, og jeg stod lamslået i et stort smukt rum med trævægge og træloft. Blodsukkeret faldt. Mens jeg gumlede på den medbragte madpakke, forsøgte jeg at fatte, at alt dette nu tilhørte mig. Grunden fik jeg i 1967 som arveforskud fra min far, der købte den for 10.000,- kr. dengang og satte et lille træskur på den. I det skur har jeg haft mange gode somre, skrevet mange bøger og haft besøg af gode venner, der senere har slået sig ned på samme vej. Og nu lå der et luksushus på grunden!
Som barn og som pædagog på Døveskolen og andre institutioner havde jeg mange hals- og øreinfektioner, der nu vendte tilbage. En kvik ørelæge foreslog en blodprøve, som viste en medfødt immundefekt, total mangel på Mannose Bindende Lectin. Når proteinet MBL mangler i immunforsvarscellerne, er der ingen soldater i forreste linje til at afværge infektioner. Et nyt liv som kronisk patient begyndte, fyldt af usikkerhed og ubesvarede spørgsmål. Jeg begyndte at sikre mig en vikar, der kunne træde til ved skrivekurserne i tilfælde af sygdom, Jannie Solaas, Irene Pedersen og Helle Højland var nogle af mine bagstoppere.
Min kuldefølsomhed blev værre, og med den en øget risiko for infektioner. Jeg måtte finde et varmt opholdssted om vinteren. En god ven foreslog Gran Canaria, som jeg så besøgte. Jeg blev fascineret af canarieøernes regionshovedstad Las Palmas, hvor så mange forskellige folk lever i fordragelighed med hinanden. Latinamerikanere, spaniere, afrikanere – øerne er kun få hundrede km fra Afrikas vestkyst. Men også trækfuglene fra nordeuropa, der tilbringer vinteren dernede i varmen og lyset. Jeg tog på udflugter dernede til blomstrende mandeltræer med en busfuld pensionister, der var påfaldende sunde og raske at se på. Det bedste var dog spaniernes venlighed og åbenhed. Og vejret.
D. 9. december modtog jeg Ragna Sidéns litteraturpris for kvindelige forfattere ved et flot arrangement i Dansk Forfatterforening. Det er skønt, når ens arbejde bliver belønnet lidt ud over de minimale forfatterhonorarer.

2010

I 2010 flyttede jeg ud af min store lejlighed på Fælledvej og ind i en lille 1-værelses på Østerbro. Havde stadig huset på landet, men kunne ikke klare bakteriemiljøet i busser og tog, så jeg måtte købe en gammel Skoda til 3000,- kr. og lære at køre bil. I Danmark og Las Palmas skrev jeg på flere projekter: en ungdomsroman, som jeg fik et arbejdslegat til, og en delvis selvbiografisk voksenroman fra kvindebevægelsens tid. Begyndte på Pixi Perfekt-bogen. Digtene dryppede som altid ned i computeren, nu også på engelsk, så de kunne læses op på den månedlige oplæsningsaften i The British Club i Las Palmas.

2011

Næste ungdomsroman, Pixi Perfekt, udkom. Jeg fik impulsen til bogen, da jeg så en film om intimoperationer. Det provokerede mig enormt, at helt unge piger betaler dyrt i dag for at få en plastickirurg til at fikse kussen, dvs. klippe de inderste kønslæber kortere, så deres kusse bliver som pigerne tror er normal. Samtidig er navnet SKAMlæber og SKAMben pludselig blevet almindeligt igen, efter at vi i 1970erne udskiftede dem med kønslæber og kønsben. Dette sker samtidig med, at man i Afrika foretager primitive omskæringer af små piger med store helbredsmæssige problemer til følge. En kvik overlæge, gynækolog Annemette Wildfang Lykkebo, blev obs på problemet, fordi mange af hendes danske patienter syntes, deres køn var helt forkert. Lykkebo begyndte at opmåle kvinders kønsorganer, dvs. de indre og ydre kønslæber. Hun ville se, om der fandtes en normal størrelse kønslæber. Det gør der naturligvis ikke, men hvordan skal piger vide det, når alle kvinder omkring dem er barberet som lillepigekusser? Den nye kropsforskrækkede – og samtidig sexfikserede – opfattelse af den modne kvindekrop som værende yt betyder, at piger kun ser barberede lillepigeudgaver af det kvindelige køn på nettet. Pixi i bogen har ikke andre end veninderne at snakke med om sine hængegardiner, og de veninder er i fuld gang med plastikoperationer mellem benene og af brysterne. Jeg fandt det ene hårrejsende eksempel efter det andet på fejloperationer i de chatfora, der findes på nettet om plasticoperationer. Der var mange fejloperationer med uoprettelig skade til følge. Da bogen udkom, var anmelderne alligevel vantro og usikre: Kunne dette problem virkelig være aktuelt i dagens Danmark? En hurtig søgning på nettet ville vise, at statistikkerne på intimoperationer stiger foruroligende. Bogen klarede sig nogenlunde, men det ærgrer mig stadig, at jeg ikke krævede en mere tydelig markedsføring. Nogle år senere satte en norsk dokumentar tv serie fokus på sagen, bl.a. med en 11-årig pige, der selv havde forsøgt at klippe sine alt for lange indre kønslæber af med en saks. Hun følte sig vanskabt, ligesom Pixi gør i min bog.

2012

Nu var folkepensionen en realitet. Det var symptomerne også. Jeg kunne ikke længere klare besøg hos familiens børnefamilier uden at blive syg bagefter. Institutionsbørn bærer uundgåeligt rundt på en del baktusser, som mit immunsystem ikke kan klare. Jeg tog til Gran Canaria hele vinteren og holdt skrivekurser dernede.

En dag fik jeg idéen til bogen om Lars. Et andet liv var den foreløbige arbejdstitel. Lars er på min alder, har en medfødt immundefekt og må derefter droppe sit arbejde som skoleleder på grund af sine mange infektioner. Hans kone får kræft. Den diagnose kender alle, og kan forholde sig til. Lars’ ukendte immundefekt derimod afstedkommer mange uberegnelige reaktioner, og betyder, at han delvis må opgive kontakten til familien. Diagnosen Medfødt immundefekt anerkendes endnu ikke af læger og specialister som en gyldig diagnose, hvilket gør det svært eller umuligt at opnå førtidspension eller flexjob, selvom man går rundt med kronisk lungebetændelse eller andre af de voldsomme symptomer, man kan få, når kroppen ikke kan bekæmpe infektioner. Jeg var heldig i forhold til mine medpatienter, der på trods af kroniske infektioner sendes på urimelig jobtræning, Wellness-kurser og terapi, som om de fejler noget mellem ørerne. Den historie
måtte skrives.

Slut på skrivekurser, oplæsningsaftner og Københavnerliv. Jeg måtte fraflytte den lille pensionistlejlighed på Østerbro og flytte op i Sommerhuset; det var for dyrt at have tre boliger på laveste folkepension. Skrivekurserne var tidkrævende; jeg besluttede mig til at holde op med at undervise, bruge min tid på at skrive mine egne manuskripter og gå videre med det spanske.

Projektet med ungdomsbogen lå og skvulpede i udkanten af bevidstheden, nu som en historie om en influencer på YouTube. En igtsamling lå også på hylden, sammen med et teaterstykke om tre pensionister på deres årlige ferie på Gran Canaria. Og ikke mindst biografien om Emily Dickinson, der var blevet en roman. Men det krævede en indsats at tage fat på jazzsangen igen. Som ung sang jeg rytmisk musik, først i lilleskolen hos Bernhard Christensen, senere i jazzklubben Vingården med Finn Mickelborg og Palle Mikkelborg, Bentetten. Senere sang jeg i jazzklubber i Canada. Nu gik jeg til jam session hver søndag aften på klubben La Fabrica i Las Palmas. Musikken er en rig verden, jeg fik mange nye venner. Sangen er et godt udadvendt modstykke til det indadvendte forfatterliv. Jeg følte mig hjemme med de gamle evergreens, købte et elklaver og fandt en sanglærer.  Efter fjorten vintre på Gran Canaria har jeg nu en god vinterbase og mange gode venner i Las Palmas. Under pandemien boede jeg der halvandet år. Jeg går på et samspilshold hver torsdag, og deltager i jam sessions rundt omkring i Las Palmas, skriver om dagen og møder venner om aftenen. Prøver at blive bedre til spansk og nyder det gode klima. Vil stadig vældig gerne skrive de mange ufuldendte bøger færdig. En af dem er færdig: Min roman om Emily Dickinson, Skrift og Drift, udkommer september 2023 på forlaget Gladiator.

2013

Når man har udgivet en bog, der har kostet blod, sved og tårer, og forlaget har gjort hvad de kunne for at sælge den, får man før eller senere et tilbud om at købe restoplaget billigt. Ellers bliver det destrueret. Der er ikke ret mange forfattere, der kan tåle den tanke, så vi opkøber ofte restoplag af vores egne bøger. Jeg havde kassevis af bøger liggende af usolgte bøger, som jeg solgte via min hjemmeside – ca. 2-3 ex om året. Nu fik jeg den lyse idé at give de bøger væk til Kommunernes Skolebiblioteksforening. Beholdt ret mange ex af de erotiske historier Smagen af dig i troen på, at de ville sælge. Det gør de også – i e-version. Ikke papirudgaven. Dem har jeg stadig mange af. Folk vil åbenbart hellere købe erotik via nettet end via mig, som stadig sælger bogen.
Rifbjerg blev hyldet med DR-programmet Alfabets ærespris som den første modtager af denne nye pris. Få har spændt så meget ben for mig som han og anmelderen Kistrup, da jeg debuterede. Sidstnævnte i en helsidesartikel i BT, hvor han kaldte mig sexist, racist og dilettantist. Rifbjerg især i sin bog Dobbeltgængeren, der blev bragt som avisføljeton i Søndagspolitiken. Bogen var en pastiche over Bliktrommen af Günther Grass, hvor jeg-fortælleren som fremmelig fireårig læser 1970ernes nye selvbiografiske forfattere, Suzanne Brøgger, Christian Kampmann, Bente Clod og et par stykker til. Mest ondt havde jeg af Bente … begyndte det lange klagende afsnit om mig, forfatteren til elendighedslitteratur.
Længe efter, i 1984, modtog jeg et brev fra Rifbjerg, hvor han foreslog, at vi hellere måtte begrave stridsøksen og lade gammelt nag ligge.
Jeg blev forbavset og svarede, at jeg sådan set aldrig havde angrebet ham, og at fornøjelsen med at begrave økser eller lade nag ligge måtte blive hans helt alene. Kort tid efter blev han direktør for Gyldendal. Så det var nok hans forsøg på at kunne mødes på civiliseret vis, hvis vi stødte på hinanden derinde i Klareboderne. Patriarker har det ikke let.
Jeg fortsatte min bog om årene i 1970ernes kvindebevægelse. Alle bogens personer mødes til slut på en kvindefestival i Fælledparken. Den udviklede sig til at blive en fortælling om den kvindehistorie, vi skrev i de år. Alt for lang. Den skulle forkortes.

2014

Jeg tog kvindebogen med til Gran Canaria, og skrev ihærdigt i min lille lejlighed i Las Palmas med udsigt til vulkanen Teide ovre på Tenerife. Samtidig gik jeg til spansk to gange om ugen. Klassen bestod af immigranter og trækfugle som jeg. Vi blev hurtigt venner og hjalp hinanden med lektier og meget andet.
En dag fik jeg idéen til bogen om Lars. Et andet liv var den foreløbige arbejdstitel. Lars er på min alder, får min diagnose og må derefter droppe sit arbejde som skoleleder. Hans kone får kræft. Den diagnose kender alle, og kan forholde sig til. Lars’ ukendte immundefekt derimod afstedkommer mange uberegnelige reaktioner, og betyder, at han må opgive kontakten til familien. Diagnosen Medfødt immundefekt anerkendes endnu ikke af læger og specialister som en gyldig diagnose, hvilket gør det svært eller umuligt at opnå førtidspension eller flexjob, selvom man går rundt med kronisk lungebetændelse eller andre af de voldsomme symptomer, man kan få, når kroppen ikke kan bekæmpe infektioner. Jeg var heldig i forhold til mine medpatienter, der på trods af kroniske infektioner sendes på urimelig jobtræning, Wellness-kurser og terapi, som om de fejler noget mellem ørerne. Den historie måtte skrives.
Slut på skrivekurser, oplæsningsaftner og Københavnerliv. Jeg måtte fraflytte den lille pensionistlejlighed på Østerbro og flytte ind i sommerhuset; det var for dyrt at have tre boliger på laveste folkepension. Skrivekurserne var for tidkrævende; jeg besluttede mig til at holde op med at undervise, bruge min tid på at skrive mine egne manuskripter og gå videre med det spanske.

2017

Bogen om Lars voksede, bogen om kvindebevægelsen var blevet ret uoverskuelig, og projektet med ungdomsbogen lå og skvulpede i udkanten af bevidstheden, nu som en historie om en channeler på YouTube. En digtsamling lå også på hylden, sammen med et teaterstykke og biografien om Emily Dickinson. Det var blevet svært at gøre et stort projekt færdigt – især da jeg begyndte at besøge de ugentlige jam sessions i La Fabrica.
Som ung sang jeg rytmisk musik, først i lilleskolen hos Bernhard Christensen, senere i jazzklubben Vingården med Finn Mickelborg og Palle Mikkelborg, Bentetten. Senere sang jeg i jazzklubber i Canada og København. Nu gik jeg til jam session hver søndag aften. Annoncen fra La Fabrica lyder: Underground Jam Session! Bring dit instrument og giv et bidrag! Musikken er en rig verden, fuld af nye venner. Sangen er et godt udadvendt modstykke til det introverte forfatterliv. Jeg følte mig hjemme med de gamle evergreens, købte et elklaver og fandt en sanglærer.

2018

I Danmark holdt jeg stemmen ved lige, mens jeg fortsatte det store arbejde med bogen om Dickinson. På en jazzklub i København stødte jeg på pianisten Inge Andersen, der mod rimelig betaling gav nogle øvetimer med sit fine akkompagnement www.swingeriet.com. Efter snart ti vintre på Gran Canaria har jeg nu en god vinterbase og mange gode venner i Las Palmas. Jeg går på et samspilshold hver torsdag i Vegueta,og deltager i jam sessions rundt omkring i Las Palmas, skriver om dagen og møder venner om aftenen. Prøver at blive bedre til spansk og nyder det gode klima. Vil stadig vældig gerne skrive en af de mange ufuldendte bøger færdig.
Fortsættelse følger …
Har desuden deltaget i diverse internationale forfatter-seminarer, bogmesser og festivaler som foredragsholder og oplæser.
Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1983, Lunds legat, Fleron-legatet, Edith Rode-legatet. Indstillet til Nordisk Råds Litterære Pris 1981. Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien om Taber-Tilde. Diverse indlæg, artikler og udsendelser om kønsroller, kvindesag, kulturpolitik, skriveprocesser, romanskrivning, samt andre artikler om at skrive skønlitteratur og film. Femogtyve bogudgivelser (se Bente Clods bøger mm.).
Har i tidens løb haft mange elever, der senere har klaret sig flot. På det første nordiske efteruddannelseskursus for skrivelærere i 1992 deltog f.eks. højskolelærer og forfatter Jostein Gaarder, der uddelte 25 totalt kaotiske sider til respons; førsteudkastet til Sofies Verden. Vi rådede alle Gaarder til at skrive det om, ingen troede på det vildtvoksende projekt, men idéen var god.
Fra de seneste ti år kan nævnes f.eks. instruktør Hans Fabian (Klatretøsen, Tvilling, Cecilie) og manus-forfatter Mette Heeno (Langt fra Las Vegas, Terkel i Knibe, Nynne-filmen). I bogbranchen udgiver kursusdeltagere jævnligt deres bøger, og etablerede forfattere søger også skrivekurser.
På det første Etårshold fra 2000 har fire ud af otte deltagere debuteret: Trine Paludan med en roman, Christian Borup med en astrologibog, Linda Røygaard med lyrik, Joan Rang Christensen med skuespil og radiodramatik.
Havde et hold Stand Up-komikere i 1999, der gerne ville arbejde med deres tekstmateriale: Amin Jensen, Omar Marzouk, Mette Frobenius, Frank Hvam, Jacob Tingleff, Kaspar Bang. Jeg fik ikke et ben til jorden, men sjovt var det!
Suzanne Bjerrehus udtaler sig begejstret i medierne om at gå på Etårskurset 2005-06.

Priser og Legater

Indstillet til Nordisk Råds Litterære Pris 1981.

Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1983

Lunds legat, Fleron-legatet, Edith Rode-legatet.

Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien Englekraft om Taber-Tilde.

Diverse indlæg, artikler og udsendelser om kønsroller, kvindesag, kulturpolitik, skriveprocesser, romanskrivning, samt andre artikler om at skrive skønlitteratur og film. Femogtyve bogudgivelser