SKAL MAN KENDE DE TEKNISKE UDTRYK FOR AT SKRIVE FILM?
Nej. Ikke nødvendigvis, og ikke i starten. Du skal dygtiggøre dig i at skrue en god historie sammen og fortælle den visuelt spændende – ikke i at beskrive kameravinkler.
På længere sigt er det udmærket at kende de tekniske udtryk, der fyger gennem luften i filmmiljøet – og det er sjovt. Bare du ikke begynder at proppe dit manuskript fuldt afvi zoomer ind på hans ansigt,kameraet panorerer henover husets facade, ogclose up af hans åbne hånd.Måske vil instruktøren og producenten godtage det. Måske vil de føle sig trådt for nær. Fotografen vil helt sikkert ikke bryde sig om det. Det er hans og instruktørens opgave at tilrettelægge manuskriptets skudvinkler og billedudsnit. Din opgave er at give dem de ord, hvorpå kameravinklen skal bygges. At skrive en masse fototeknik i manuskriptet er dårlig stil. En åben hånd, der viser noget, må nødvendigvis filmes tæt på – det behøver du ikke angive. Et par øjne, der løber i vand skal ses tæt på – det siger sig selv.
Jeg kommer senere ind på, hvordan man kan lægge kameravinkler ind i sproget.
Kritikken skrev …
Henrik Vesterberg, Politikens Filmtillæg, 13. marts 1998:
Bogen og dens friske titel kan umiddelbart godt opfattes som lidt i stil med
Hvordan du tjener din første million… men de mange konkrete opgaver undervejs gør den til en bog man i højere grad skal skrive sig igennem end bare læse for at samle nogle gode råd og konkrete oplysninger sammen. Skriv en film er stærkt handlingsanvisende hele vejen igennem. Fra visualiseringsøvelserne i første del bevæger den sig videre i sceniske konstruktioner og fører langsomt læseren ind i berettermodellens forskellige stadier, og følger hele projektet til dørs indtil den sidste gennemskrivning.
[…] mange af metodens grundspørgsmål kan bruges til at få rettet sit projekt på ret køl igen, hvis det for alvor er ved at kuldesjle. Alene bogens omfattende checkliste i forhold til personregning, ville løfte kvaliteten og troværdigheden i mange danske fiktionsfilm, hvis den blev taget i anvendelse inden den sidste hånd blev lagt på værket.
Filmanmelder Anja Hitz, Ekstra Bladet, 3. februar 1998:
Det amerikanske bogmarked bugner af de såkaldte
how to-bøger. […] Den danske forfatter Bente Clod har med Skriv en film skabt den første danske håndbog, som lægger sig i forlængelse af den amerikanske litteratur. […] Billedsansen opøves, og man udfordres konstant til at tænke i billeder frem for i ord. Det er tydeligt, at forfatteren selv er skabende og igennem kurser har haft en bunke elever at afprøve sine opgaver på.
Filmkonsulent Ulrich Breuning, Filmguiden, august 1998:
At have skrivelyst uden at kende til teknikken svarer til en motor uden benzin. Det hele brænder uvægerligt sammen. Men bare rolig. Der er hjælp at hente, hvis hjernen tumler med idéer og fingrene klør efter at ramme tangenterne. […] Bente Clod ved hvad hun skriver om. Hun er selv forfatter, hun er uddannet på Den Danske Filmskoles Manuskriptlinie, og hun har ledet adskillige kurser ud i samme filmmanuskriptskrivnings sære og svære kunst. […] Når Bente Clod refererer til forskellige film, er det klassikere eller andre kendte film, som er lette at finde i en velassorteret videoforretning. […] God skrivelyst!
Filmmagasinet Scope (www.scope.dk):
Forfatteren, foredragsholderen m.m. Bente Clod, der blandt andet er kendt for sine omfattende skriveværksteder, har begået en net lille guide om at skrive en film. Bente Clod er selv uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole, og går bestemt meget professionelt til værks i sin bog; hele forløbet omkring tilblivelsen af en film er beskrevet nøje, lige fra den første spæde idé til pitch, synops, treatment og det endelige manuskript. […]
Bogen kan bruges som brevkursus.